Du er her

Seneste nyheder

Scroll for at se flere nyheder

Eltel udruller ProSave i hele den danske organisation

16. marts 2019
René M. Balslev

Eltel udruller ProSave i hele den danske organisation

Med klare målsætninger om at gøre medarbejdernes hverdag mere effektiv, øge datakvaliteten, og spare penge ved samlet adgang til leverandørernes priser, har Eltel Danmark indgået aftale med ProSave om fuld implementering af indkøbssystem.

Eltels indkøbschef, Keld Fjord: "Det er vigtigt for Eltel, at vi optimerer vores indkøbsprocesser, så vi kan tilbyde de bedste løsninger til vores kunder til en attraktiv prissætning. Materialeforbrug udgør en stor del i det regnskab og vi kan se effekten på tallene fra et team som har brugt ProSave de sidste par år. Så nu implementerer vi systemet ud i resten af den danske organisation.

Eltel integrerer ProSave i vores ERP-system, IFS, så vi opnår et detaljeret indblik i projekternes materialeforbrug og likviditet. Det giver større overblik for vores medarbejdere, og det gør Eltel mere konkurrencedygtig i markedet."

ProSave direktør, René M. Balslev: "Den her ordre er en vigtig milepæl for os. Den bekræfter os i, at vi leverer betydelige fordele både i hverdagen og på ledelsesgangen. Når jeg ser denne aftale sammen med de øvrige vi har lavet over de sidste 6 måneder med grossister, nye kunder som fx. A/S Storebælt og digitale samarbejdspartnere, er der bestemt noget at have optimismen i.

-Og vi har meget mere på vej. Det løfter vi sløret for lidt senere på foråret."

 
Der er gratis prøveperiode på 14 dage.